Her kan du finde Rådet for Socialt Udsattes udgivelser. Du kan søge på både årstal og emne. Du er velkommen til at kontakte os på post@udsatte.dk, hvis du ikke finder den publikation du søger.
Socialt Udsattes Situation - Årsrapport 2020 behandler forskellige måder at anskue social udsathed på, samler op på tilgængeligt tal- og datamateriale på det sociale område og præsenterer Rådets seneste rapporter om bl.a. sundhed blandt uregistrerede og hjemløse migranter og socialt udsattes brug af klagesystemet.
Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte – er der socialt udsatte, hvem er socialt udsatte, hvor vigtigt er det at gøre noget for socialt udsatte, og er indsatsen højt nok prioriteret? Hvorfor, mener danskerne, bliver nogle socialt udsatte i Danmark? Og hvor mange danskere betragter sig selv som socialt udsatte?
Denne rapport sætter fokus på afsavn i den danske befolkning, og ser på sammenhængen mellem indkomst og afsavn. Formålet er, at se på udbredelsen og omfanget af afsavn specielt blandt familier med lave indkomster. Hvad er konsekvenserne af lave indkomster? Er der tale om en koncentration af afsavn blandt dem med de laveste indkomster, og i givet fald viser denne koncentration sig ved bestemte indkomstniveauer?