Her kan du finde Rådet for Socialt Udsattes udgivelser. Du kan søge på både årstal og emne. Du er velkommen til at kontakte os på post@udsatte.dk, hvis du ikke finder den publikation du søger.
Rådet for Socialt Udsatte har bedt Socialt Udviklingscenter SUS om at gennemføre en undersøgelse af brugernes oplevelse af kvalitet i de psykosociale indsatser.
Dette er en pixi-udgave af en rapport som SFI - der nu hedder VIVE - har lavet for Rådet for Socialt Udsatte om livet på hjemløseboformer set i et brugerperspektiv.
Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte – er der socialt udsatte, hvem er socialt udsatte, hvor vigtigt er det at gøre noget for socialt udsatte, og er indsatsen højt nok prioriteret? Hvorfor, mener danskerne, bliver nogle socialt udsatte i Danmark? Og hvor mange danskere betragter sig selv som socialt udsatte?
Socialt udsatte dør i gennemsnit 22 år før den resterende del af befolkningen. Hvor gennemsnitsalderen for befolkningen som helhed ligger på 79 år, er den blot 57 år for socialt udsatte. Det viser undersøgelsen "Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012".
SUSY UDSAT 2012 – Rådet for Socialt Udsattes spørgeskemaundersøgelse af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte i Danmark. Undersøgelsen, der er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse gennemført i 2007 (SUSY UDSAT 2007).
Årsrapporten 2012 afspejler Rådets arbejde i det forgangne år. I lighed med tidligere år er vægten lagt på store og små konkrete forslag til forbedringer for socialt udsatte.
Årsrapporten 2011 afspejler Rådets arbejde i det forgangne år. I lighed med tidligere år er vægten lagt på store og små konkrete forslag til forbedringer for socialt udsatte.
Hermed foreligger rapporten ”Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet”, som markerer afslutningen på Rådet for Socialt Udsattes store sundhedsundersøgelse.
SUSY UDSAT – Rådet for Socialt Udsattes Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse 2007 - bekræftede den anelse, vi havde: De socialt udsatte har det dårligt både fysisk og psykisk. Men at forskellen er så markant mellem de udsatte og befolkningen som helhed er decideret skræmmende.