Holstebro Udsatteråd
Holstebro Udsatteråd består udelukkende af borgere, der selv har erfaring med at være i en socialt udsat position. Her følger vi, hvordan udsatterådet involverer værestedsbrugere i deres politiske arbejde ved at holde faste møder på byens væresteder, hvordan udsatterådet arbejder med møderne efterfølgende, og hvilke udfordringer og muligheder, de oplever i processen.
Holstebro Udsatteråd afholder events, som fx "Udsattedagen" her på billedet med boder fra de sociale organisationer m.fl.
Holstebro Udsatteråd – et lokalt udsatteråd af borgere for borgere
Holstebro Udsatteråd blev nedsat i 2012 og er et af de få lokale udsatteråd, der består udelukkende af borgere, der enten er, eller har været i en socialt udsat position. Udsatterådet i Holstebro Kommune har til formål at rådgive byrådet om udsatteområdet og være et samlet talerør for borgere i socialt udsatte positioner i kommunen. Holstebro Udsatteråd har et stærkt samspil med den tilknyttede sekretær. Sekretæren hjælper med at skabe rammer og struktur omkring rådets arbejde og understøtter rådet i praktiske gøremål. Samtidig kender sekretæren de politiske arbejdsgange og processer og er meget opmærksom på rådsmedlemmernes kompetencer og ønsker, hvilket har stor betydning for rådets motivation og engagement.
Når involvering er en selvfølgelighed
I dette eksempel følger vi Holstebro Udsatteråds arbejde med at involvere andre borgere i socialt udsatte positioner i kommunen ved at afholde møder på de lokale væresteder og varmestuer. Udsatterådet er til for borgere i socialt udsatte positioner. Derfor har det været naturligt for rådet at involvere andreborgere i socialt udsatte positioner i deres arbejde. Udsatterådet holder faste møder på det lokale værested ca. en gang om måneden, hvor de taler med brugerne af værestedet for at få input til et bestemt tema eller problemstilling. Andre gange inviteres der blot til en åben snak om, hvad der rører sig i deres liv.
Fingeren på pulsen
Rådsmedlemmerne kender værestederne og varmestuerne godt. Flere af dem er selv kommet der i perioder, så de kender også mange af brugerne af stederne personligt. Denne direkte adgang til dem, de repræsenterer og til deres ufiltrerede personlige oplevelser og erfaringer, opleves som en særlig styrke for udsatterådet. De møder brugerne af værestederne og varmestuerne der, hvor de er, og det har stor værdi – også for brugerne selv. De har langt nemmere ved at tale åbent med rådsmedlemmerne, end de ville have det med fx embedsfolk fra kommunen, som mange af dem ofte har et anstrengt forhold til.
De møder brugerne af værestederne og varmestuerne der, hvor de er, og det har stor værdi – også for brugerne selv.
Brugerne på værestedet har sjældent en personlig politisk agenda men derimod rå meninger og oplevelser med det at være i en socialt udsat position, som de giver videre til rådet, når de mødes på værestedet, og som rådet kan viderebringe politisk.
Før møderne på værestederne: hvilke valg tog de og hvorfor?
Indledende snak
Inden selve mødet på værestedet taler rådsmedlemmerne og rådssekretæren om, hvad der skal på dagsorden til mødet, om det er et bestemt tema eller en problemstilling, de skal have input fra brugerne på værestederne og varmestuerne til, eller om det skal være en helt åben dagsorden. Det kan fx være, at de skal udarbejde et høringssvar, som de gerne vil have brugernes syn på. I forlængelse af møderne på værestedet holder udsatterådet et almindeligt rådsmøde, så mødet med brugerne bliver et slags formøde til det egentlige rådsmøde.
Blikfang
Udsatterådet får hængt en seddel op på opslagstavlen på værestedet lige ved siden af dagens menu, hvor der står, hvornår de kommer for at holde møde, og at alle er velkomne til at deltage. Der kan være et tema på sedlen, men ingen dagsorden for mødet, og en uformel invitation til mad og en omgang hyggesnak. I starten hang udsatterådet en seddel op med dagsordenspunkter, men det skræmte brugerne væk, så det stoppede de med.
Alle er velkomne som de er – påvirkede eller ej
Alle brugerne på værestedet er velkomne til at deltage i møderne. Der er altså ikke nogen særlig forudsætning for at deltage. Der er ingen tilmelding, så udsatterådet ved aldrig, hvor mange der dukker op til et møde. Det er et vilkår ved at møde brugerne der, hvor de er. På et af værestederne må der indtages rusmidler, men det er aldrig blevet oplevet som en udfordring for at gennemføre møderne.
Under møderne på værestederne: Hvilket format valgte de og hvorfor?
Gør møderne spændende
Det er udsatterådets klare erfaring, at det formelle ofte har en negativ effekt på brugernes lyst til at deltage i møder. Derfor holder rådet møderne uden en printet dagsorden, uden ordstyrer og uden formalia, men derimod som en åben dialog og fællesspisning. En vigtig ting, der bliver fremhævet, er, at man skal kunne tale et sprog, som brugerne forstår uden kommunale begreber eller vendinger. Ellers risikerer man at komme til at udelukke brugerne fra mødets fællesskab.
Det er udsatterådets klare erfaring, at det formelle ofte har en negativ effekt på brugernes lyst til at deltage i møder. Derfor holder rådet møderne uden en printet dagsorden, uden ordstyrer og uden formalia, men derimod som en åben dialog og fællesspisning.
Bordet rundt
For at skabe en god og tryg stemning starter mødet altid med, at man tager en bordrunde, hvor alle deltagere på mødet har mulighed for at fortælle, hvordan de har det, og hvad der optager dem for tiden. Rådsmedlemmerne bidrager også til bordrunden, så alle deltager på lige fod. Det er en god måde at starte mødet på i stedet for at starte med at præsentere en dagsorden. Hvis der sket noget, siden sidst de mødtes om en bestemt sag eller lignende, giver rådet en kort opdatering.
Et måltid mad er en god samtalestarter
Den uformelle tilgang til at mødes med brugerne er en, der bærer frugt. Udsatterådet har god erfaring med at invitere til spisning i forbindelse med møderne på værestederne. At man taler sammen over et måltid mad kan være med til at løsne stemningen og få de forsigtige typer til at deltage i samtalen fordi det føles trygt og hyggeligt at mødes over et måltid mad. Det kan være med til at få dem, der ikke er mødevante, til at deltage i et møde.
På brugernes præmisser
Til møderne skal der være plads til, at man kan have en dårlig dag. Der skal også være plads til, at man kan gå ud og ryge uden, at nogen kigger skævt til en. Møderne foregår på brugernes præmisser – værestedet eller varmestuen er brugernes sted, og rådet er kun på besøg.
En af boderne på udsattedagen i Holstebro. SAND - de hjemløses landsorganisation er repræsenteret.
Efter: Hvad bliver møderne brugt til?
Anden del af mødet – skab struktur
Umiddelbart efter mødet med brugerne på værestedet trækker udsatterådet sig tilbage bag lukkede døre, hvor de taler videre om de input, de har fået på dagens møde. På mødet forsøger rådet at strukturere de inputs, de har fået ift. de temaer, som de arbejder med. De taler om, hvad de skal gå videre med, og om der er noget, de skal undersøge nærmere. Da inputs fra brugerne ofte tager udgangspunkt i personlige erfaringer og oplevelser, kan det nogle gange være svært at konvertere dem til generelle problemstillinger, som man kan arbejde videre med politisk, men det bliver lettere, når de er struktureret under forskellige temaer.
Undersøge et problem nærmere
Hvis der er et problem, der er blevet nævnt flere gange til møderne, undersøger udsatterådet, om det er et generelt problem ved at spørge andre borgere i socialt udsatte positioner, om de har samme oplevelser. Hvis problemet viser sig at være et generelt problem, kan udsatterådet gå videre med det politisk. Fx var der på et tidspunkt en del utilfredshed med, at flere borgere i socialt udsatte positioner oplevede skiftende socialrådgivere. Da udsatterådet undersøgte sagen nærmere viste det sig at være et udbredt problem. De forsøgte herefter at finde ud af, hvorfor det var sådan og fandt ud af, at en del af socialrådgiverne var unge kvinder, hvilket ofte gav perioder med barselsorlov. På den måde fik udsatterådet nuanceret billedet af problemet og forsøgte herefter at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man kunne imødekomme problemet fx ved at forberede borgerne i bedre tid på et skift af rådgiver i forbindelse med en barsel. Det er små tiltag, der kan have stor betydning, når man er i en socialt udsat position.
Høringssvar eller initiativforslag
I sidste ende kan input fra brugerne af værestederne blive en del af et høringssvar til byrådet eller være en del af et opmærksomhedspunkt om en bestemt problemstilling, der sendes til byrådet. Fx var der en del borgere, der klagede over, at der ikke var nok billige boliger i byen. Denne problematik tog udsatterådet med videre til deres årlige møde med socialudvalget i kommunen med konkrete input til problematikken. Hvis en problematik tages op, giver udsatterådet altid brugerne på værestedet en opdatering om den pågældende sag eller problemstilling næste gang, de mødes på værestedet.
Opmærksomhedspunkter
Hård tone kan skabe utryghed
På et af værestederne kunne der være en hård tone blandt brugerne. Dette medførte, at et par af rådmedlemmerne i udsatterådet følte sig utrygge i forbindelse med møderne på værestedet, fordi de ikke kendte stedet eller brugerne. For at modvirke utrygheden var det vigtigt for udsatterådet først og fremmest at italesætte og også gøre det klart, at det kan være et vilkår for at samle input fra brugerne på værestedet.
- Accepter præmissen: Når man opsøger brugere på et værested og er på besøg, må man acceptere og tilpasse sig kulturen på stedet. For dem, der ikke er vant til en hård tone, kan det hjælpe at tale med hinanden før og efter møderne, særligt ved de møder, hvor bølgerne kan gå lidt højt.
- Lær borgerne at kende: Når man ikke selv kommer i lignende miljøer, kan det være grænseoverskridende for nogle, og det kan tage tid at lære stedet og brugerne at kende. Men det betaler sig. De rådsmedlemmer, der følte sig utrygge i starten til møderne, føler sig ikke utrygge mere, efter de har lært brugerne og jargonen bedre at kende.
- Vær opmærksom på janteloven: Det kan være svært for borgere i socialt udsatte positioner, der har det skidt, at se tidligere værestedsbrugere, der har fået det meget bedre og fået deres udsathed på afstand, og som nu prøver at hjælpe andre. Hvis brugerne af værestedet er vrede eller hidsige til møderne, så undgå at gå ind i diskussioner, men vis forståelse for frustrationer og forsøg at skifte emne eller lignende for at konfliktnedtrappe.
Fra oplevelser til politik
Det kan nogle gange være svært at konvertere inputs med udgangspunkt i personlige til generelle problemstillinger, som man kan arbejde videre med politisk. Holstebro Udsatteråd havde fokus på:
- Strukturer i temaer: Udsatterådet strukturerer de input, de har fået på værestederne, ved at opdele dem i forskellige temaer. På den måde kan de danne sig et overblik og se, hvor der er mulighed for at gøre noget politisk.
- Tilbagemelding: Hvis udsatterådet er gået videre med et tema eller en problemstilling politisk, holder de brugerne på værestederne opdaterede. De viser, at brugernes input er blevet taget alvorligt, og at de har været med til at gøre en forskel ved at have delt deres erfaringer. Det kan være motiverende for at bidrage en anden gang.
Kontakt
