Indhold

Offentlige driftsudgifter til kommunale sociale indsatser målrettet socialt udsatte (2015 - 2019)

Rådet for Socialt Udsatte har med ugangspunkt i de seneste offentliggjorte data udarbejdet et overblik over de offentlige driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte fra 2015 til 2019.

Analyse

De nyeste regnskabstal fra Danmarks Statistik om kommunernes udgifter til sociale indsatser til socialt udsatte blev offentliggjort i april 2020. I forhold til 2018 er den mest markante ændring en stigning i udgifterne til boformer efter servicelovens §§ 109 og 110 på samlet 218 mio. kr. svarende til 19 pct. (15 pct. for §110-boformer og 28 pct. for §109 kvindekrisecentre). Det er ikke muligt at forklare årsagerne til stigningen ud fra regnskaberne.

De kommunale sociale indsatser i form af botilbud, misbrugsbehandling, bostøtte, herberger- og forsorgshjem m.v. er centrale for mange socialt udsatte. Derfor er det vigtigt at følge udviklingen i udgifter til området. I dette notat er regnskabstallene for de konti, der vedrører kommunale sociale indsatser til socialt udsatte, trukket ud af Danmarks Statistiks kommunale regnskaber, samlet og gjort sammenlignelige over årene så vidt det er muligt.


Offentlige driftsudgifter til kommunale sociale indsatser målrettet socialt udsatte (2015 - 2019)

De nyeste regnskabstal fra Danmarks Statistik om kommunernes udgifter til sociale indsatser til socialt udsatte blev offentliggjort i april 2020. I forhold til 2018 er den mest markante ændring en stigning i udgifterne til boformer efter servicelovens §§ 109 og 110 på samlet 218 mio. kr. svarende til 19 pct. (15 pct. for §110-boformer og 28 pct. for §109 kvindekrisecentre). Det er ikke muligt at forklare årsagerne til stigningen ud fra regnskaberne.

De kommunale sociale indsatser i form af botilbud, misbrugsbehandling, bostøtte, herberger- og forsorgshjem m.v. er centrale for mange socialt udsatte. Derfor er det vigtigt at følge udviklingen i udgifter til området. I dette notat er regnskabstallene for de konti, der vedrører kommunale sociale indsatser til socialt udsatte, trukket ud af Danmarks Statistiks kommunale regnskaber, samlet og gjort sammenlignelige over årene så vidt det er muligt.

Ændret kontoplan giver nyt overblik

I forhold til sammenligningen tilbage i tiden skal der tages højde for, at der i 2018 blev lavet adskillige ændringer i kommunernes kontoplan. Ændringerne havde det formål at skille ældreudgifter og voksenudgifter ad i regnskaberne. Ændringerne gør det også muligt at adskille handicapudgifter fra udgifter målrettet socialt udsatte på mange områder. I forbindelse med den nye kontoplan er der kommet to nye funktioner til registrering af dels personlig støtte efter §§ 85 og 82a - d og dels botilbudslignende tilbud. Derudover er der som følge af lov nr. 691 af 8. juni 2017 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven, blevet oprettet funktionen særlige pladser på psykiatrisk afdeling. Fra 2018 er det muligt at lave en mere fyldestgørende opgørelse af udgifter til socialt udsatte. Der går imidlertid nogle år, før der kan laves længere tidsserier med de nye mere komplette opgørelser. Sammenligninger af udgiftsudviklingen må derfor nogle år endnu tage udgangspunkt i den gamle opgørelse. Uden de tre nye funktioner er de samlede udgifter i 2019 målrettet socialt udsatte 7,4 mia. kr. (2019-pl). Med de tre nye funktioner er udgifterne 10 mia. kr. (2019-pl).

Udgifter til socialt udsatte fylder relativt lidt i de kommunale budgetter Udgifterne efter serviceloven udgør en mindre del af de samlede bevillinger til socialt udsatte. Mange socialt udsatte modtager foruden serviceydelser også kontanthjælp, førtidspension eller andre indkomstoverførsler, og mange modtager indsatser i sundhedsvæsenet, beskæftigelsessystemet mv. En analyse fra VIVE viser, at indsatser og tilbud til socialt udsatte efter serviceloven udgør omkring 16 pct. af alle offentlige udgifter, som anvendes på socialt udsatte 1.

Udgifterne til indsatser efter serviceloven finansieres af kommunerne og skal afholdes inden for kommunernes serviceramme, som er aftalt mellem kommunerne og regeringen. Servicerammen lægger et loft over, hvad kommunernes samlede udgifter til service må være. Siden 2014 har servicerammen været fastsat i budgetloven. Servicerammen var i 2019 på 251,9 mia. kr.2 Heraf gik 9,2 mia. kr. til tilbud målrettet socialt udsatte3. Det svarer til 3,7 procent af den samlede serviceramme. Samlet fylder området relativt lidt i de kommunale budgetter, selv om der er tale om mennesker med meget store behov.

1 VIVE udgav i 2018 rapporten Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Heri opgøres det, hvilke udgifter samfundet har til socialt udsatte borgere i 2014. Opgørelsen er baseret på registerdata og inkluderer alle udgifter til socialt udsatte på tværs af både stat, region og kommune.
2 Se Aftale om kommunernes økonomi for 2019, tilgængelig her.
3 De 9,2 mia. kr. svarer til 10 mia. kr. som opgjort i tabel 1, fratrukket statsrefusion. Statsrefusionen er opgjort på de funktioner der er med i tabel 1. Statsrefusionen er underlagt samme pris og andelsberegning som tallene i tabel 1. Se Bilag 1 for nærmere info.

De samlede udgifter over tid

Figur 1 viser udviklingen i de samlede kommunale udgifter målrettet socialt udsatte4. Igennem hele perioden ligger udgifterne ret stabilt. Det skal bemærkes, at på grundlag af kontoplanen fra før 2018 er det ikke muligt at se, hvordan udviklingen i udgifter til bostøtte og botilbudslignende tilbud til socialt udsatte har været.

Graf der viser kommunernes samlede udgifter til socialt udsatte. Viser nogenlunde stabilt udgiftsniveau på trods af ny kontoplan.

4 Kommunale udgifter er opgjort før statsrefusion, så der er tale om offentlige nettodriftsudgifter.

De samlede udgifter over tid fordelt på funktioner

Tabel 1 viser de kommunale udgifter til socialt udsatte efter serviceloven og sundhedsloven i perioden 2015-2019. De konkrete tilbud og indsatser, der er inkluderet i opgørelsen af tabel 1, samt afgrænsning af målgruppe mv., fremgår af bilag 1. 

Tabel 1: Kommunale udgifter til socialt udsatte (2019-pl)
  2015 2016 2017 2018 2019
Boformer mv. til personer med særlige sociale problemer 1.114 1.140 1.223 1.172 1.390
          §110-boformer (forsorgshjem, herberger) 848 865 928 869 1.002
          §109-kvindekrisecentre 266 275 295 303 388
           
I alt social behandling for stof- og alkoholmisbrug  1.362 1.346 1.343 1.384 1.365
          Alkoholbehandling 390 354 361 415 405
          Stofbehandling 972 992 981 969 961
           
I alt varige og midlertidige botilbud til socialt udsatte 4.210 4.086 4.008 3.802 3.841
          Længerevarende botilbud 2.445 2.312 2.080 1.729 1.741
          Midlertidige botilbud 1.765 1.774 1.927 2.073 2.100
           
Støtte- og kontaktperson til socialt udsatte 191 181 173 196 182
           
I alt beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til socialt udsatte 573 578 596 683 666
          Beskyttet beskæftigelse til socialt udsatte  121 104 96 107 104
          Aktivitets- og samværstilbud til socialt udsatte 452 474 500 576 562
           
Subtotal 7.451 7.332 7.343 7.237 7.443

          Personlig støtte

0 0 0 1.381 1.392
          Botilbudslignende tilbud 0 0 0 973 1.047
          Særlige pladser på psykiatrisk afdeling 0 0 0 50 149
           
Subtotal 0 0 0 2.404 2.588
           
I alt 7.451 7.332 7.343 9.641 10.032

Kilde: Danmarks statistik, REGK100, egne beregninger baseret KL´s pris og lønindeks.
Anm. 1: I Rådets notat fra oktober 2018 var udgifter til kvindekrisecentre taget ud af funktion 42. Her er den rapporteret særskilt.
Anm. 2: Sammenlignet med det notat Rådet udgav i oktober 2018 er der ændret i en regneteknisk metode, som medfører bagudrettet ændrede beløb i følgende fire funktioner: længerevarende og midlertidige botilbud, beskyttet beskæftigelse samt aktivitets og samværstilbud. Ændringen drejer sig om, at de to grupperinger praktisk og personlig hjælp samt arbejdsvederlag nu også er fordelt på de grupperinger der specifikt vedrører indsatser målrettet socialt udsatte. Grupperingen praktisk og personlig hjælp vil dog ikke fremgå af bilagsmaterialet, da grupperingen blev nedlagt i 2018. Grupperingen arbejdsvederlag (servicelovens § 105) bliver lagt oven i totalen for funktionen med en andel specificeret i bilagsmaterialet.

Fald i samlede udgifter til botilbud

Den mest markante langsigtede tendens består af et fald i udgifterne til længerevarende botilbud og en stigning i udgifterne til midlertidige tilbud, jf. figur 2. De længerevarende tilbud efter § 108 i serviceloven er faldet siden 2015 med 29 pct., svarende til 704 mio. kr. I samme periode steg udgifterne til midlertidige tilbud efter § 107 med 19 pct., svarende til 334 mio. kr. Ser man på de samlede udgifter til botilbud, må man konstatere et fald på omkring en 370 mio. kr. siden 2015. Dette fald skal ses i lyset af, at flere socialt udsatte får socialpædagogisk støtte i egen bolig efter serviceloven § 855.

Graf der viser kommunernes udgifter til botilbud. Kurven over midlertidige tilbud stiger mens den over længerevarende  falder.

5 Antallet af ydelser i kategorien socialpædagogisk støtte, fx borgernes private hjem (§ 85 i Serviceloven) er steget med 111 pct. fra 4 kvartal 2013 til 4 kvartal 2018. Kilde: Danmarks Statistik, tabel HAND03.

Stigning i udgifter til herberger og kvindekrisecentre

Figur 3 og 4 viser udviklingen i boformer efter hhv. §§ 110 og 109. Som nævnt i indledningen er både boformer efter §110 og udgifterne til kvindekrisecentre steget mere end nogen anden funktion.

Graf der vise stigning i udgifter til botilbud.
Graf der viser stigende udgifter til kvindekrisecentre

 Stigning i udgifter til aktivitets- og samværstilbud

Figur 5 viser aktivitets og samværstilbud. Siden 2015 er disse udgifter steget med 24 pct. På nær det sidste år, har der været en svagt opadgående tendens. Stigningen siden 2015 er på 110 mio. kr.

Graf der viser stigning i udgifter til aktivitets- og samværstilbud

Udgifter til misbrugsbehandling er stabile

Udgifterne til misbrugsbehandling er på niveau med 2015. Figur 6 viser udgifterne til misbrugsbehandling fordelt på alkoholbehandling og stofbehandling. 

Graf det viser flad kurve over udgifterne til misbrugsbehandling

Fald i udgifter til beskyttet beskæftigelse

Udgifterne til beskyttet beskæftigelse er faldet ca. 14 pct. I absolutte termer er faldet siden 2015 på 18 mio. kr. 

Graf der viser, at udgifterne til beskyttet beskæftigelse er faldet

Fordelingen af udgifter i 2019 efter den nye kontoplan

Som nævnt i indledningen er der tilføjet tre nye funktioner i den nye kontoplan, som registrerer udgifter målrettet socialt udsatte:

  • personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. De grupperinger, der er inkluderet i dette notat, omfatter socialpædagogisk bistand efter serviceloven § 85.
  • botilbudslignende tilbud.
  • særlige pladser på psykiatrisk afdeling som følge af lov nr. 691 af 8. juni 2017 om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven.

Udgifterne har en væsentlig størrelse sammenlignet med ”gamle” funktioner. Figur 8 illustrerer alle tilbud målrettet socialt udsatte fra den største til den mindste.

49 pct. af alle serviceudgifter til socialt udsatte går til botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 og som noget nyt bostøtte efter servicelovens §85. 9 pct. går til § 110-boformer (herberger og forsorgshjem). Behandling af stof- og alkoholmisbrug udgør ca. 14 pct. af de samlede udgifter. 14 pct. går til personlig støtte til socialt udsatte. De resterende 14 pct. går til aktivitets- og samværstilbud, støtte- og kontaktperson og beskyttet beskæftigelse, samt den nye funktion særlige pladser på psykiatrisk afdeling .

Diagram der viser kommunernes udgifter fordelt på kategorierne, som behandlet i denne analyse

Bilag 1: Baggrund og udregning.

Ovenstående opgørelse er baseret på egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik om de offentlige nettodriftsudgifter, dvs. nettodriftsudgifter inden statsrefusion på de udgifter, hvor der er statsrefusion. Anlægsudgifter – fx midler til nybygning, tilbygning og lignende – indgår ikke i beregningerne.

Følgende tilbud og indsatser indgår i opgørelsen:

  • Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. Funktionen omfatter socialpædagogisk bistand og behandling, jf. servicelovens § 85.
  • Boformer mv. til personer med særlige sociale problemer. Her er tale om herberger og forsorgshjem efter servicelovens § 110, men den statsrefusion, kommunerne får, modregnes ikke.
  • Midlertidige og varige botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.
  • Botilbudslignende tilbud målrettet socialt udsatte efter almenboliglovens § 105.
  • Kommunal misbrugsbehandling for stof og/eller alkohol.
  • Støtte- og kontaktpersonordning.
  • Beskyttet beskæftigelse
  • Aktivitets- og samværstilbud.
  • Særlige pladser på psykiatrisk afdeling

Opgørelsen omfatter ikke servicelovens § 18-midler til frivillige organisationers arbejde for socialt udsatte. I kommunerne registreres sociale indsatser og tilbud på hovedkonto 5. Sociale opgaver og beskæftigelse og hovedfunktion 5.38 Tilbud til voksne med særlige behov. De enkelte indsatser er fordelt på en række underliggende funktioner. Flere af funktionerne opgør udgifter både til socialt udsatte og personer med handicap samlet. Man er derfor nødt til at gå ned i de underliggende grupperinger for at kunne afgrænse de udgifter, som er gået til socialt udsatte. Grupperingerne ”personer med særlige sociale problemer”, ”sindslidende” og ”stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse”, dækker over socialt udsatte. Gruppen særlige sociale problemer er en bred betegnelse og kan fx dække over hjemløshed, misbrug eller det at være voldsramt.

På funktioner, som både er målrettet socialt udsatte og personer med handicap, vil der også være grupperinger, der går på tværs af hele funktionsområdet, og som indeholder udgifter til både socialt udsatte og personer med handicap. Det kunne fx være grupperinger, hvor der konteres udgifter til ledelse og administration. Man kan ikke se i regnskaberne, hvor stor en andel af udgifterne, der er brugt på indsatser og tilbud målrettet socialt udsatte eller personer med handicap. Derfor er det her valgt, at der inddrages en andel af udgifterne på disse grupperinger i opgørelsen. Her anvendes den forholdsmæssige andel, som svarer til den andel, grupperinger målrettet socialt udsatte udgør. Den konkrete formel fremgår af figur B1. Den samlede liste over både funktioner, grupperinger og andele fremgår af tabel B1. 

Formel der viser udregningsmetoden. Udgifter = Grp(SU) + Grp(SU) / Grp(SU) + Grp(SU) + Grp(H) * Grp(rest)
Tabel B1: Kommunale funktioner og grupperinger anvendt i udgiftsopgørelsen
Kommunale udgifter inkluderet i 2019 (2019-priser, 1.000 kr.)    
Funktion - Gruppering    
Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv Andel Udgift
5.38.39.1.003 - Socialpædagogisk bistand til personer med særlige sociale problemer (servicelovens § 85) 100 % 490.070
5.38.39.1.005 - Socialpædagogisk bistand til personer med sindslidelse (servicelovens § 85) 100 % 804.527
5.38.39.1.006 - Behandlingstilbud til personer med særlige sociale problemer (servicelovens § 102) 100 % 9.644
5.38.39.1.008 - Behandlingstilbud til personer med sindslidelse (servicelovens § 102) 27 % 5.459
5.38.39.1.011 - Forebyggende gruppebaseret hjælp og støtte (servicelovens § 82 a) 27 % 48.241
5.38.39.1.012 - Tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (servicelovens § 82 b) 27 % 20.665
5.38.39.1.013 - Sociale akuttilbud (servicelovens § 82 c) 27 % 35.518
5.38.39.1.200 - Ledelse og administration 27 % 142.072
5.38.39.1.999 - Sum af ikke-autoriserede grupperinger 27 % 62.678
     
Boformer mv. til personer med særlige sociale problemer    
5.38.42.1.001 - Botilbud for personer med særlige sociale problemer (servicelovens § 110) 100 % 1.025.898
5.38.42.1.002 - Kvindekrisecentre (servicelovens § 109) 100 % 396.976
5.38.42.1.092 - Beboeres betaling (servicelovens § 163, stk. 2) 100 % -43.818
5.38.42.1.999 - Sum af ikke-autoriserede grupperinger 100 % 10.565
     
Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede    
5.38.44.1.001 - Dagbehandlingstilbud 100 % 122.865
5.38.44.1.002 - Døgnbehandlingstilbud 100 % 27.841
5.38.44.1.003 - Ambulant behandling 100 % 229.377
5.38.44.1.999 - Sum af ikke-autoriserede grupperinger 100 % 24.453
     
Behandling af stofmisbrugere    
5.38.45.1.001 - Ambulant og dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (servicelovens §§ 101) og tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling (sundhedslovens § 142) i ambulant og dagbehandlingsregi 100 % 728.199
5.38.45.1.002 - Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (servicelovens § 101) og tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling (sundhedslovens § 142) i døgnbehandlingsregi 100 % 116.983
5.38.45.1.003 - Anonym, ambulant behandlingstilbud til stofmisbrugere på 18 år og derover (servicelovens § 101 a) 100 % 4.880
5.38.45.1.092 - Egenbetaling (servicelovens § 163, stk. 2) 100 % -3.276
5.38.45.1.200 - Ledelse og administration 100 % 41.174
5.38.45.1.999 - Sum af ikke-autoriserede grupperinger 100 % 72.925
     
Botilbud til længerevarende ophold    
5.38.50.1.001 - Længerevarende botilbud for personer med særlige sociale problemer 100 % 371.285
5.38.50.1.003 - Længerevarende botilbud for personer med sindslidelse 100 % 1.338.707
5.38.50.1.093 - Beboeres betaling for service 29 % -96.680
5.38.50.1.094 - Beboeres betaling for ophold 29 % -106.719
5.38.50.1.096 - Beboeres betaling for el og varme 29 % -18.752
5.38.50.1.200 - Ledelse og administration 29 % 186.936
5.38.50.1.999 - Sum af ikke-autoriserede grupperinger 29 % 142.415
     
Botilbudslignende tilbud    
5.38.51.1.001 - Botilbudslignende tilbud for personer med særlige sociale problemer 100 % 149.086
5.38.51.1.003 - Botilbudslignende tilbud for personer med sindslidelse 100 % 841.452
5.38.51.1.093 - Beboeres betaling for service 14 % -115.065
5.38.51.1.200 - Ledelse og administration 14 % 468.675
5.38.51.1.999 - Sum af ikke-autoriserede grupperinger 14 % 47.502
     
Botilbud til midlertidigt ophold    
5.38.52.1.001 - Midlertidigt botilbud for personer med særlige sociale problemer 100 % 468.019
5.38.52.1.003 - Midlertidigt botilbud for personer med sindslidelse 100 % 1.664.306
5.38.52.1.092 - Beboeres betaling (servicelovens § 163, stk. 2) 44 % -190.308
5.38.52.1.200 - Ledelse og administration 44 % 53.964
5.38.52.1.999 - Sum af ikke-autoriserede grupperinger 44 % 61.247
     
Kontaktperson- og ledsageordninger    
5.38.53.1.002 - Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende (servicelovens § 99) 100 % 122.759
5.38.53.1.005 - Kontakt- og støtteperson for stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse (servicelovens § 99) 100 % 55.691
5.38.53.1.999 - Sum af ikke-autoriserede grupperinger 40 % 8.302
     
Særlige pladser på psykiatrisk afdeling    
5.38.54.1.999 - Sum af ikke-autoriserede grupperinger 100 % 149.441
     
Beskyttet beskæftigelse    
5.38.58.1.001 - Beskyttet beskæftigelse til personer med særlige sociale problemer 100 % 27.807
5.38.58.1.003 - Beskyttet beskæftigelse for personer med sindslidelse 100 % 67.998
5.38.58.1.005 - Arbejdsvederlag (servicelovens § 105) 11 % 37.962
5.38.58.1.999 - Sum af ikke-autoriserede grupperinger 11 % 36.338
     
Aktivitets- og samværstilbud    
5.38.59.1.001 - Aktivitets- og samværstilbud til personer med særlige sociale problemer 100 % 282.974
5.38.59.1.003 - Aktivitets- og samværstilbud for personer med sindslidelse 100 % 234.457
5.38.59.1.005 - Arbejdsvederlag (§ 105) 20 % 45.030
5.38.59.1.200 - Ledelse og administration 20 % 100.474
5.38.59.1.999 - Sum af ikke-autoriserede grupperinger 20 % 78.427
     

 

Kontakt