Det sociale frikort
Her kan du blive klogere på det sociale frikort - en ordning som Folketinget vedtog i 2018 for at give socialt udsatte mennesker bedre mulighed for få at blive en del af et arbejdsfællesskab og opleve glæden ved at tjene egne penge.
Det sociale frikort giver socialt udsatte mennesker mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit om året uden, at det påvirker ens sociale ydelser. Man kan blive visiteret til et socialt frikort af kommunen og kortet gives til mennesker med særlige sociale problemer.
Det sociale frikort kan være med til at give socialt udsatte mennesker bedre selvværd, mere mening i hverdagen og være en vigtig ekstra indtægt. For nogle kan frikortet endda være en mulighed for at få en tiltrængt pause fra en hverdag med fx kriminalitet eller salg af sex. Frikortet gør det muligt for socialt udsatte mennesker at tjene egne penge og blive en del af et arbejdsfællesskab på præmisser, de langt hen ad vejen selv er med til at bestemme.
Et socialt frikort skal ikke ses som en direkte vej til ordinært arbejde – for de fleste såkaldte frijobbere er der meget, meget lang vej til at kunne varetage et arbejde på almindelige vilkår.
Baggrund
Folketinget vedtog i 2018 en lov om forsøg med et socialt frikort. Loven gav socialt udsatte mennesker ret til at modtage et socialt frikort. Ordningen er blevet forlænget flere gange. I slutningen af 2022 blev ordningen igen forlænget til 30. juni 2023.
Lovgivning
Det sociale frikort blev vedtaget som forsøgsordning i 2019, men er som nævnt blevet forlænget i flere omgange. Herunder er der links til lovgivningen og reglerne for det sociale frikort og forlængelsen mv.
- Bekendtgørelse af lov om socialt frikort: Loven om forsøg med et socialt frikort trådte i kraft 1. januar 2019
- Forlængelsen af loven: Loven om forsøg med et socialt frikort blev forlænget 21. december 2020
- Forslag til lov om socialt frikort: Bemærkningerne fremgår af forslaget til loven
- Vejledning vedr. socialt frikort og beskyttet beskæftigelse
Hvem kan få et socialt frikort?
Målgruppen for det sociale frikort er mennesker med særlige sociale problemer som fx:
- hjemløshed
- rusmiddelafhængighed
- psykiske lidelser
For at kunne blive visiteret til et socialt frikort, skal man:
- have sociale problemer og opfylde betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit 5 i Serviceloven (voksenområdet)
- hverken være under uddannelse eller i arbejde (man må ikke have haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for de seneste 12 måneder)
- have opholdt sig lovligt i Danmark i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.
Både pensionister, førtidspensionister og borgere i ressourceforløb kan få et socialt frikort.
Hvilke typer jobs kan det sociale frikort bruges til?
Det sociale frikort kan bruges til ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder, organisationer mv. Frijobbere aftaler selv med arbejdsstedet, hvor meget og hvor ofte de kan og vil arbejde.
Der er mange opgaver rundt omkring, som er egnet til småjobs med et socialt frikort. Nogle eksempler kunne være:
- Oprydning og rengøring i en café eller på et lager
- Pakke ordrer i en virksomhed
- Klargøring af sommerhuse mellem udlejninger
- Turguide hos fx Gadens Stemmer om livet som socialt udsat
- Oprydning og fejning af udendørsarealer
- Mindre cykelreparationer og service af cykler
Få inspiration til flere arbejdsopgaver på Socialstyrelsens side: Socialt frikort eller i Rådet for Socialt Udsattes inspirationshæfte:
Den 1. januar 2019 trådte det sociale frikort i kraft. Det sociale frikort gør det muligt for socialt udsatte borgere at tjene op til 20.000 kr. skattefrit uden at blive modregnet i fx kontanthjælp.
Hvordan får man et socialt frikort?
Brugerne af socialt frikort skal gennem en visitation i kommunen for at blive godkendt. Spørg det lokale borgerservicecenter om, hvor man præcis skal henvende sig for at blive visiteret. Visitationen skal altid baseres på en konkret vurdering af den enkelte borgers situation, herunder ressourcer og behov. Et socialt frikort kan ikke erstatte anden støtte eller andre tilbud til borgeren.
Gode råd til kommunen om visitationen
- Borgere kan være nervøse omkring visitationen pga. dårlige erfaringer eller mistillid til det offentlige. Visitationen kan derfor med fordel foregå andre steder end i jobcentret eller socialforvaltningen, fx via borgerservice, på væresteder eller herberger hvor en fremskudt sagsbehandler fx kan møde op en gang om ugen og visitere.
- Kommunerne kan også overveje, om der for dem, som modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, kan forhåndsvisiteres ud fra de oplysninger, der i forvejen findes i sagen. Det er vigtigt, at visitationen foregår så enkelt som muligt, fx ved at ansøgeren blot behøver at ringe, sende en mail eller oplyse sit CPR-nummer til sagsbehandleren. Herefter kan der visiteres på det, der i forvejen er i ansøgerens sag.
Hvilke ansættelsesforhold får man?
Der skal være tale om såkaldt ustøttet beskæftigelse i et almindeligt ansættelsesforhold, hvor man som ansat er omfattet af arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring. Man kan arbejde hos alle virksomheder, offentlige myndigheder, organisationer mv., der har et CVR-nummer, men man kan ikke bruge frikortet i forbindelse med et løntilskudsjob, et fleksjob eller lignende. Aflønningen aftaler man selv fra job til job med ens arbejdsgiver. Nogle mennesker, der har fået et socialt frikort, kan være bekymrede for, om de kan leve op til en almindelig timeløn, og ønsker ikke at ende i uenigheder med fagbevægelsen. En mulighed kan være at aftale honoraraflønning for at løse de enkelte opgaver.
Ferie og selvstændig virksomhed
- Ferie: Frijobbere optjener ferie som på alle andre arbejdspladser. Der optjenes 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).
- Selvstændig: Frikortet kan ikke bruges forbindelse med freelancearbejde eller arbejde i egen virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende. Man kan godt have egen virksomhed og blive visiteret til et socialt frikort samtidig. Men det er ikke muligt at benytte det sociale frikort til indtægter fra selvstændig virksomhed. Det sociale frikort kan udelukkende benyttes, hvis man er ansat arbejdstager, der modtager løn eller honorar for sit arbejde.
225-timers-reglen
Hvis man modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, kan nogle være nervøse for, hvorvidt arbejdet kan påvirke ens ydelser - herunder 225-timers-reglen. Som udgangspunkt vil en stor del af målgruppen for det sociale frikort være fritaget fra 225-timers-reglen på grund af begrænset arbejdsevne. Nogle kan være nervøse for, om jobcentret vil ophæve fritagelsen fra 225-timers-reglen, hvis man viser, at man godt kan arbejde få timer. Jobcenteret kan dog ikke alene lægge arbejde på et socialt frikort til grund for vurderingen af ens arbejdsevne, da der skal foretages en konkret og individuel vurdering af hver enkelt persons arbejdsevne i forhold til 225-timers-reglen og førtidspension.
Er man ikke undtaget 225-timers-reglen kan de timer, som man har arbejdet i forbindelse med det sociale frikort, blive fratrukket de timer, man skal arbejde i forbindelse med 225-timers-reglen. Man skal dog være opmærksom på, at arbejde udført med et socialt frikort kan være honoraraflønnet, og at det i så fald vil være nødvendigt at lave en omregning fra beløb til timer, hvis timerne skal tælle med. Desuden skal man være opmærksom på, at virksomhederne ikke indberetter udbetalinger til e-Indkomst og at jobcentret/ydelseskontoret derfor ikke automatisk får besked om ens arbejde på det sociale frikort.
Mere information
Særligt til virksomheder
Særligt til borgere
- Læs mere
- Informationsmateriale til borgere
- Log in og se dit frikort, restbeløb, tidligere ansættelser mv. (for visiterede borgere)
Særligt til kommuner
Kontakt
