Rådet støtter lovforslag om dobbeltdiagnoser

Rådet takker for høringen. Rådet tilslutter sig lovforslaget med nedenstående bemærkninger og anbefalinger.

• Vederlagsfri behandling: Det skal tydeliggøres, at den nye regionale integrerede dobbeltdiagnosebehandling er vederlagsfri både ift. medicin og behandlingsydelser. Det foreslås, at den nuværende formulering om vederlagsfri behandling i kommunerne fra sundhedslovens §§ 141 og 142 videreføres i indledningen til den foreslåede § 82 c.
• Behandlingsgaranti for både social og lægelig misbrugsbehandling: Behandlingsgarantien på 14 dage skal gælde for både den lægelige alkohol- eller stofmisbrugsbehandling og for den sociale alkohol- eller stofmisbrugsbehandling. Den nuværende behandlingsgaranti i kommunerne på 14 dage skal videreføres for både den lægelige og sociale behandling, så borgerne ikke stilles dårligere. Det fremgår ikke tydeligt i forslaget, at dette er gældende. I forslagets specielle bemærkninger s. 30-31 (§1 nr. 1) står der, at ”den misbrugsbehandling, som vil skulle iværksættes senest 14 dage efter henvisningens modtagelse, må således også forventes at være foreløbig i den forstand, at den først vil have fundet en endelig form, når den integrerede behandling efter udredningen iværksættes”. Dette kan fortolkes som, at det kun er den lægelige alkohol- og stofmisbrugsbehandling, som skal iværksættes efter 14 dage.
• Klar definition af ansvar for social behandling: I en kommende bekendtgørelse skal omfanget af dobbeltdiagnosebehandlingen fremgå, så det bliver tydeligt, hvad hhv. regionen og kommunen er ansvarlig for. Der er risiko for, at borgeren bliver fanget i en armlægning mellem kommunen og regionen ift., hvad der defineres som ”social stofmisbrugsbehandling” og dermed er regionens ansvar, og hvad der er ”anden social indsats/støtte” og dermed kommunens ansvar, hvis der ikke er klare linjer for, hvem der er ansvarlig for hvad – og hvem der skal betale. Der er behov for at præcisere, hvad den socialfaglige del af behandlingen skal bestå af.

Det er vigtigt, at den sociale alkohol- eller stofmisbrugsbehandling ikke nedprioriteres i et kommende dobbeltdiagnosebehandlingstilbud. I lovforslagets bemærkninger står der, at behandlingen i det integrerede tilbud primært vurderes at være af ”sundhedsfaglig karakter” (s. 17). Det er vigtigt at tydeliggøre vigtigheden af den socialfaglige behandling, fx ved at indskrive, at behandlingen skal basere sig på de nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling samt den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed.

• Koordinationspligt: Det fremgår flere steder i forslaget, at der ift. kommunale forpligtigelser som beskæftigelses-, bolig- og sociale indsatser bør koordineres med den regionale integrerede dobbeltdiagnosebehandling (fx s. 35). Ligeledes står der på s. 40, at udskrivning bør ”foregå i dialog mellem region, kommune og patient”. Det foreslås, at forpligtigelsen til koordinering tydeliggøres ved at skrive, at kommuner og regioner skal koordinere indsatserne.
• Hurtig afklaring af ansvar: Det fremgår af lovforslaget på s. 32, at hvis regionen efter modtagelse af en henvisning fra kommunen ikke vurderer, at der er grundlag for en visitation til dobbeltdiagnosebehandling, vil ansvaret for alkohol- eller stofmisbrugsbehandling overgå til kommunen. Det er i denne sammenhæng meget vigtigt, at kommunen hurtigst muligt får besked på dette, så kommunen, med mindst mulig forsinkelse, kan iværksætte den nødvendige behandling i kommunalt regi. Det skal ligeledes afklares, om kommunen har ansvaret for en borger, der er visiteret til dobbeltdiagnosebehandling, hvis der er ventetid på behandling. Det er vigtigt, at behandlingsgarantien på 14 dage ikke væsentligt overskrides, og at borgeren får en hurtig afklaring og ikke oplever at blive sendt fra dør til dør.
• ”No wrong door”-princippet: Det skal fremgå tydeligere, hvordan ”no wrong door”-princippet sikres i kommunerne og regionernes samarbejde. Det er afgørende, at ingen henvender sig forgæves.
• Tydeliggør målgruppen: Målgruppen for den regionale dobbeltdiagnosebehandling er ikke klart defineret i lovgivningen. Der henvises i bemærkningerne til visitationsretningslinjerne. Her beskrives målgruppen overordnet, hvori der indgår en række uklare begreber som fx “ikke vurderes at kunne indgå i et parallelt forløb”, “utilstrækkelig virkning af et parallelt behandlingsforløb” og “stærk mistanke om moderat til svær psykisk lidelse samt nedsat funktionsevne”. Der kan derfor blive behov for at præcisere målgruppen. Den løbende monitorering af dobbeltdiagnosebehandlingen skal derfor have fokus på, om der opstår behov for at fastsætte mere bindende visitationskriterier.
• Opmærksomhed på unge under 18 år med dobbeltdiagnoser: Der skal fastholdes et særskilt fokus på unge under 18 år. Loven gælder efter dens ordlyd alle – uanset alder. Visitationsretningslinjerne gælder som udgangspunkt kun personer fra 18 år og opefter. Der står beskrevet i visitationsretningslinjerne, at der iværksættes et arbejde med at beskrive en målrettet indsats til børn og unge under 18 år med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik. Den løbende monitorering af dobbeltdiagnosebehandlingen bør derfor have et særligt fokus på personer i målgruppen under 18 år.
• Der skal sikres klarhed omkring frivillighed/tvang: Det er frivilligt for borgeren at indgå i et integreret behandlingsforløb. Borgere, der er i målgruppen, kan fravælge tilbuddet eller vælge at indgå i dele af tilbuddet. For borgere, der tilbydes og accepterer integreret behandling under indlæggelse på psykiatrisk afdeling, gælder psykiatrilovens almindelige bestemmelser, herunder mulighed for tvang. I disse tilfælde vil der være mulighed for, at patienten trækker sit samtykke til integreret behandling tilbage. Det foreslås derfor, at der ved indlæggelsessamtalen sker en afklaring af patientens ønsker til den integrerede behandlings forløb ift. evt. tvang. Der er derudover et generelt behov for at klargøre, hvad der skal ske med behandlingen, hvis et samtykke helt eller delvist trækkes tilbage.
• Hurtig abstinensbehandling: Det fremgår af forslagets specielle bemærkninger s. 32 (§1 nr. 1.), at regionen har pligt til straks at iværksætte abstinensbehandling i tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser. Det foreslås, at dette afsnit uddybes ift., hvordan regioner og kommuner skal forholde sig til borgere, der ikke har – men må forventes at få - akutte abstinenser, inden der kan iværksættes alkohol- eller stofmisbrugsbehandling.
• Den faglige visitationsretningslinjes juridiske status: Den faglige visitationsretningslinje fremhæves i bemærkningerne, hvor der også henvises til den flere gange. Det skal tydeliggøres, hvilken juridisk status visitationsretningslinjerne har ift., hvor bindende de er for behandlingen og borgernes rettigheder.
• Der skal sikres ressourcer i kommunerne til de resterende borgere: Der vil være borgere med dobbeltdiagnoser, der af forskellige årsager ikke formår at indgå i et samlet regionalt tilbud eller ikke ønsker behandling af deres psykiske udfordringer. Disse borgere vil stadig være kommunens ansvar. Det skal derfor sikres, at der stadig er midler og ressourcer i kommunen til at hjælpe mennesker med dobbeltdiagnoser, som ikke har gavn af - eller ønsker - et regionalt tilbud.

Omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling

• Målgruppe og indhold skal fastholdes på de 88 nye pladser: Omlægningen sker ved at ophæve de relevante paragraffer i sundhedsloven (sundhedslovens § 238a), i psykiatriloven (kapitel 12a) og i serviceloven (§ 108, stk. 4). I lovforslagets bemærkninger beskrives det, at de nuværende 114 særlige pladser på psykiatrisk afdeling omlægges til 88 pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe.

I og med at bestemmelserne ophæves i lovgivningen, skal det sikres, at de 88 pladser målrettes samme målgruppe og med samme indhold. Det foreslås, at brugen og udnyttelsen af de 88 pladser følges tæt.