Det sociale tilsyn skal følge udviklingen i den faglige tilgang

Af Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt på Altinget.dk den 15. januar 2024.

Selvom der er gode grunde til at udvikle og højne kvaliteten af det sociale tilsyn, så er det værd at huske på, at der ikke altid har været socialtilsyn.

Det er først og fremmest rigtig godt og vigtigt, at vi i dag har et tilsyn, som skal sikre fagligheden og kvaliteten på bosteder, herberger og andre døgntilbud.

Det er en kæmpe forbedring i forhold til tidligere, hvor der ingen kontrol var med kvaliteten på tilbuddene.

Men der er for mange eksempler på, at socialtilsynet ikke opdager selv alvorlige problemer, hvor mennesker har fået mangelfulde eller direkte skadelige indsatser, og derfor er der fortsat brug for at udvikle og sikre en høj og ensartet kvalitet på tværs af de fem tilsyn.

Ny specialeplan skal sætte tilsynets retning  

En kommende specialeplan for det højt specialiserede socialområde - og forhåbentlig en forskningsstrategi for socialområdet på baggrund af ekspertudvalgets kommende anbefalinger - skal danne grundlag for en højere og langt mere ensartet kvalitet på området.

Og det skal naturligvis afspejle sig i de indikatorer og det faglige grundlag, som tilsynet vurderer indsatserne ud fra.

Om ensartetheden sikres bedst ved at lægge de fem tilsyn sammen til ét nationalt tilsyn eller via en anden model, det skal undersøges grundigt, inden man beslutter en reform.

Tilsynet skal omfatte mere end blot døgntilbud

I dag er det kun døgntilbud (foruden ambulante stofbehandlingstilbud), der er underlagt socialtilsyn. Det svarer lidt groft sagt til, at man har tilsyn på hospitalet, men ikke hos den praktiserende læge, hvor sygdommene skal tages i opløbet og behandles, så de ikke udvikler sig og forværres.

Som led i en reform eller omlægning af tilsynet er det derfor vigtigt, at der tages højde for den udvikling, som i disse år finder sted i sociale indsatser i form af recovery, rehabilitering og af-institutionalisering.

En udvikling, hvor der stræbes mod færre og kortere ophold på institutioner og i stedet fokuseres på individuel, fremskudt og helhedsorienteret støtte i for eksempel borgerens eget hjem.

Den udvikling skal afspejle sig i det system, vi har udviklet for at sikre kvaliteten af indsatserne.

Derfor skal der også føres tilsyn med forebyggende, ambulante og fremskudte indsatser som bostøtte, støttekontaktperson og andre individuelle støtte- og rådgivningsfunktioner såvel som sociale tilbud som samværs- og aktivitetstilbud under serviceloven.

Tilsyn med indsatser i civilsamfundet

Mange indsatser løftes af organisationer i civilsamfundet, som gør en kæmpe forskel ved at yde rådgivning, støtte og skabe fællesskaber for socialt udsatte mennesker.

Mange af disse indsatser er helt eller delvist finansieret af staten og/eller kommunerne, men har ikke hjemmel i lovgivningen og er ikke omfattet af tilsyn. Jeg ved, at ordentligheden og kvaliteten er høj i langt de fleste tilfælde, men også her bør der føres tilsyn.

Det er også grunden til, at man fra statens side har støttet udviklingen af RådgivningsDanmarks akkrediteringsordning, som er en fælles kvalitetsstandard for sociale rådgivningstilbud.

Det har gjort en kæmpe forskel for kvaliteten af sociale tilbud i civilsamfundet og trygheden for brugerne. Men det er stadig frivilligt, om man vil melde sig ind i RådgivningsDanmark og lade sig akkreditere.

I forbindelse med en reform eller omlægning af tilsynet – og i særdeleshed i forbindelse med en ny model for støttestrukturen for civilsamfundet – bør der udvikles en model for systematisk kvalitetssikring af indsatser for socialt udsatte mennesker i civilsamfundet. Og her er det helt oplagt at tænke RådgivningsDanmarks akkrediteringsordning ind.

Koster tid og bureaukrati

En del af debatten om socialtilsynet handler om bureaukrati. Det er ikke altid lige tydeligt, om det problematiske er bureaukratiet forbundet specifikt med socialtilsynet eller den samlede mængde af bureaukrati fra flere tilsyn, styrelser med mere.

Dét er værd at undersøge, inden man konkluderer noget.

Uanset hvad må vi acceptere, at det koster tid og bureaukrati at sikre kvalitet. Selvfølgelig skal vi skelne mellem unødig og vigtig dokumentation, men vi skal dokumentere vores arbejde for at sikre kvalitet og ensartethed – præcis som vi forventer af tilsynene.

Vi må forvente, at en udvikling af tilsynene i retning af højere og mere ensartede kvalitetsstandarder også betyder en ændring i, hvilken dokumentation der er forbundet med tilsyn. Om det betyder mere eller mindre bureaukrati, det må tiden vise.

Det vigtigste er, at det er lige præcis det, der skal til for at sikre, at vores mest udsatte medmennesker får den indsats, de har brug for og ret til.