Ældrereformen skal føre til mere værdighed for socialt udsatte ældre

Af Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Indlægget er bragt på Socialmonitor.dk den 30. april 2024.

Det brede flertal bag den nye ældrereform ønsker en ældrepleje, som tager udgangspunkt i, at mennesker er forskellige.

Det er det helt rigtige udgangspunkt og en oplagt anledning til at løfte indsatserne til socialt udsatte ældre med plejebehov.

Socialt udsatte ældre vil ofte være multisyge efter et liv med rusmiddelbrug, hjemløshed og psykiske lidelser.

Derfor har de brug for ældrepleje med specialiseret viden om socialt udsatte menneskers særlige behov, hvor de får lindring og pleje i deres sidste leveår, og hvor hjælpen – præcis som det står i aftaleteksten – leveres med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov.

Hårde liv fører til tidlig aldring og særlige behov

Mennesker i social udsathed ældes tidligere end resten af danskerne. Barske liv på gaden med stofbrug, psykiske lidelser og andre former for udsathed betyder, at mange allerede i 50-års alderen vil have et plejebehov, som svarer til, hvad plejekrævende ældre i den øvrige befolkning har, når de er rundet 80 år.

De er afhængige af hjælp fra sundheds- og omsorgspersonale, men der er forskel på, hvilke former for pleje de har brug for.

Nogle kan hjælpes med en traditionel plejehjemsplads, som kan rumme deres særlige behov. Andre vil have psykiske diagnoser og et aktivt stofbrug og derfor behov for særlige tilbud med plejepersonale.

Der er også dem, som har deres egen bolig og kan blive i den, hvis de får ekstra hjælp af plejepersonale, som ved noget om målgruppen og dens særlige behov.

Et ønske fra regeringen og partierne bag ældrereformen er, at der sker et målrettet kvalitetsløft på ældreområdet til gavn for »eksempelvis de udsatte ældre og borgere med demens«.

Det er rigtigt, at mange ældre mennesker er udsatte og sårbare, fordi de mangler et netværk eller måske lider af demens. Men den form for udsathed og sårbarhed må ikke forveksles med den udsathed, som mennesker, der har boet på gaden og enten har brugt eller bruger rusmidler, lever i. Der er derfor brug for et særligt fokus på denne gruppe.

Nye former for ældrepleje og plejehjem

Med reformen vil partierne bag indføre helhedspleje i form af sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, som gør det muligt at tilpasse hjælpen løbende ud fra borgerens aktuelle fysiske, psykiske og sociale behov.

Det er positivt, for der er lige præcis brug for hjælp og pleje, som er tilpasset den enkeltes samlede behov. Og når det drejer sig om socialt udsatte ældre, skal det selvfølgelig være en hjælp, som er tilpasset deres behov.

Partierne bag aftalen vil også skabe bedre rammer for etablering af friplejehjem og nye lokalplejehjem, som kan drives med lokal frihed. Hvorfor ikke bruge de muligheder til at skabe socialplejehjem?

Mennesker i social udsathed dør i gennemsnit 17 år før den øvrige befolkning, men faktisk bliver de ældre end tidligere, viser den seneste SUSY Udsat-undersøgelse. Det betyder, at gruppen af socialt udsatte ældre vokser.

De kan ofte ikke bo på et typisk plejehjem, og derfor skal vi have flere specialiserede tilbud, som kan rumme eksempelvis aktivt brug af stoffer eller alkohol og psykiske lidelser.

Der findes alternative plejehjem målrettet socialt udsatte i nogle kommuner, men der er ikke nok af dem, og der er ikke hverken ensartet praksis eller retningslinjer for, hvad den slags tilbud skal indeholde.

Med ældrereformen er rammerne på plads, og nu skal der laves konkret politik. Vi håber, at kommunerne og partierne bag reformen tager de næste, nødvendige skridt og bygger videre på de muligheder, der ligger i aftalen, til at skabe værdig ældrepleje for de mest udsatte – også hvis det kræver yderligere lovgivning og finansiering.