Indhold
Socialt udsattes situation - tal og data
Selvom gruppen af socialt udsatte mennesker er kompleks, eller måske snarere netop derfor, er det vigtigt at følge indikatorer for udviklingen i specifikke indsatser og målgrupper. Her har vi samlet nogle af de mange tilgængelige tal og data, som illustrerer omfanget af de problemer og udfordringer, som socialt udsatte mennesker oplever. Vi bygger løbende på med flere relevante tal og data.
Tal og data om socialt udsattes situation
Fattigdom
Der er ikke nogen officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Men Danmarks Statistik har udviklet en fattigdomsindikator til opfølgning på FN’s Verdensmål.
Definition af fattigdom
Kriterierne for at man falder under Danmarks Statistiks fattigdomsindikator er, at man i mindst et år:
- har en indkomst under halvdelen af medianindkomsten
- ikke har en formue, som er større end halvdelen af medianindkomsten
- og at familiens hovedforsørger ikke er studerende.
Danmarks Statistiks fattigdomsindikator er et relativt fattigdomsmål. Det betyder, at fattigdom er defineret i forhold til en indkomst, hvor der er lige mange, der har flere penge og lige mange, der har færre penge.
En anden måde at opgøre fattigdom på er budgetmetoden. Budgetmetoden opstiller et minimumsbudget for, hvad man skal bruge, for at kunne dække de mest basale udgifter. De hvis rådighedsbeløb ikke kan dække et minimumsbudget, betegnes ud fra metoden som fattige. Rockwoolfonden har udviklet et minimumsbudget i Danmark. Sammenligner man dette minimumsbudget og den relative fattigdomsgrænse, har disse historisk set ligget tæt på hinanden.
En tredje metode til at opgøre fattigdom er at spørge personer om en række økonomiske og sociale afsavn. Netop dette gør Danmarks Statistik i deres Levevilkårsundersøgelse.
Alle tre metoder har fordele og ulemper. Det er derfor en god ide ikke at tolke for hårdt på en enkelt indikator i et enkelt år, men se dem i sammenhæng over en årrække.
Relativ fattigdom
Danmarks Statistik udgiver løbende tal for relativ fattigdom. De har fire variationer af fattigdomsmålet, som varierer efter hvor lang tid man har været relativ fattig. Fordelen ved at måle antallet af fattige over et enkelt år er, at man hurtigere kan se effekten af politiske tiltag end hvis man tager udgangspunkt i folk, der lever i fattigdom over en længere periode. Fordelen ved at måle fattigdom som antallet, der har været fattige i flere år, er, at man kommer tættere på gruppen, hvor fattigdommen har "bidt sig fast".
Figuren viser udviklingen i relativ fattigdom fra 2015 til 2021, både antallet af et-års-fattige og antallet af tre-års-fattige.
Stigningen fra 2015-2017 kan forklares med indførslen af uddannelseshjælp i 2014 og i 2015 indførslen af integrationsydelsen (nu selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelsen (SHO-ydelse)) samt genindførslen af 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet, som alle er tiltag, der har nedsat ydelserne for forskellige grupper af kontanthjælpsmodtagere.
Forklaringen på den positive udvikling fra 2017-2021 kan omvendt findes i, at flere mennesker er kommet ud af kontanthjælpssystemet og i beskæftigelse.
Råd til minimumsbudget
Rockwool Fondens minimumsbudgetter opgør, hvad det koster for forskellige familietyper at leve en beskeden tilværelse i Danmark uden basale afsavn. Herunder sammenholdes minimumsbudgetterne med familiernes rådighedsbeløb - dvs. det beløb familier på de laveste ydelser har til overs, når de faste boligudgifter er betalt. Tabellen viser bl.a., at enlige uden børn samt ægtepar ikke har et rådighedsbeløb, der kan dække minimumsbudgettet.
Afsavn
Danmarks Statistik bruger betegnelsen økonomisk sårbare om personer, som oplever mindst tre ud af følgende fem livssituationer:
- Har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til
- Har i foregående år været bagud med betalingen af regninger (fx husleje, afdrag på gæld, regninger vedr. el/varme/vand/gas, forbrugslån)
- Kan ikke betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne
- Har af økonomiske grunde ingen bil
- Har ikke råd til, at alle i husstanden holder mindst en uges ferie borte fra hjemmet hvert år.
Sociale ydelser
Den samlede gruppe der er på enten kontanthjælp, Selvforsørgelses-, hjemrejse og overgangsydelse (SHO) eller uddannelseshjælp har været faldende siden 2016 fra i alt at omfatte 155.000 fuldtidspersoner i 2016 til 93.000 personer i 2022. Det svarer til et fald på 40 pct.
Hvor lang tid er personer på social ydelse
Lidt under en tredjedel af samtlige forløb på en social ydelse, har haft en varighed på mere end tre år. Blandt modtagere af den almindelige kontanthjælp er den andel helt oppe på 44,6 pct. - det vil sige, at næsten halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere har været i systemet i mere end tre år.
Førtidspension og fleksjob
En omfattende reform af førtidspension og fleksjob i 2012 gjorde det meget vanskeligere at få tilkendt førtidspension. Det bremsede tilgangen til førtidspension, fordi man nu som udgangspunkt skulle igennem et ressourceforløb, før man kunne få tilkendt førtidspension. Siden 2014 er tilkendelserne af førtidspension dog igen begyndt at stige.
Kriterierne for iværksættelse af ressourceforløb og tilkendelse af førtidspension blev justeret i 2018, så der nu skal være et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen ved tilkendelse af ressourceforløb. Førtidspension skal tilkendes, hvis der ikke er relevante indsatser, der kan forbedre arbejdsevnen.
Hjemløshed
Hjemløshed er en ekstrem form for udsathed, hvor man ikke har et hjem og ganske ofte slås med andre alvorlige sociale problemer udover hjemløshed, fx fattigdom, afhængighed af rusmidler, psykiske lidelser, dårligt socialt netværk mv.
I 2009 var der ifølge VIVES hjemløsetælling 4.998 hjemløse i Danmark. I den seneste hjemløsetælling fra 2022 var tallet 5.789 personer.
Skønt skiftende regeringer har arbejdet for at reducere hjemløsheden i Danmark, steg antallet af hjemløse med 33 pct. i perioden 2009 til 2017. Fra 2017 til 2022 er antallet af mennesker i hjemløshed dog faldet med 13 pct. Antallet af såkaldt gadesovere er fra 2019 til 2022 faldet med 27 pct. og er således nu det laveste siden 2011.
Hjemløsetællingerne fra VIVE viser også, at stigningen i hjemløshed blandt de unge har været særligt stor mellem 2009 og 2017, hvor den for de 18-24 årige var på 102 pct. Faldet i hjemløshed fra 2017 til 2022 er særligt drevet af, at antallet af hjemløse i den aldersgruppe er faldet med 42 pct. i perioden.
Den eneste aldersgruppe, hvor stigningen i hjemløshed er fortsat er 60+. I denne aldersgruppe ses en stigning i antallet fra 2017 til 2022 på 30 pct.
Udsættelsessager
Mange hjemløse angiver udsættelse af lejebolig som en af årsagerne til deres hjemløshed. I alt har 18 pct. af hjemløse ifm. VIVE's seneste hjemløsetælling angivet udsættelse af bolig som en væsentlig årsag til hjemløsheden.
Sundhed
Socialt udsattes sundhed og trivsel halter markant bagud i forhold til den øvrige befolknings. Det viser Rådet for Socialt Udsattes egne SUSY UDSAT-undersøgelser, der er lavet senest i 2017.
I tabellen herunder er det tydeligt, at socialt udsatte sammenlignet med hele befolkningen generelt har dårligere selvvurderet helbred. Flere blandt socialt udsatte har langvarig sygdom, dårlig tandsundhed, flere oplever stress, har dårligt netværk og har været udsat for overgreb eller vold.
Uligheden kommer også klart til udtryk i overdødelighedsstatistikkerne, som viser, at socialt udsatte i gennemsnit dør 19 år tidligere end resten af befolkningen.
Tvang i psykiatrien
Regeringen og Danske Regioner indgik i 2014 en partnerskabsaftale om at halvere anvendelsen af tvang i psykiatrien inden 2020. Nedenstående figur viser, at det mål ikke blev nået. Tværtimod er der sket en marginal stigning på landsplan, og to regioners anvendelse af tvang er steget markant ift. udgangspunktet/baseline.
Selvom der er massiv viden om nedbringelse af tvang og evidens for, hvad der virker, er man ikke lykkes med at skabe den fornødne forbedring i psykiatrien.
Kommunale udgifter til socialt udsatte
De kommunale udgifter målrettet socialt udsatte er samlet steget med 338 mio. kr fra 2020 til 2021, målt i faste priser. I 2021 ligger udgifterne i alt på 10,9 mia kr. Siden 2018 er udgifterne stedet med 780 mio kr.
Det er ikke muligt at sige noget om årsagen til stigningen, men det er muligt at se på de interne forskydninger i tallene. Væksten siden 2018 er primært drevet af stigninger i botilbud efter Servicelovens §§ 109 og 110 - knap en halv mia siden 2018, samt vækst i de midlertidige-, længevarende- og botilbudslignende botilbud.
Dykker man ned i tallene for de midlertidige og længevarende botilbud kan vi se fordelingen på udgifter til personer med sindslidelse og personer med særlige sociale problemer. Vi ser en lille tendens til at flere penge i 2021 går til midlertidige botilbud til personer med sindslidelse, sammenlignet med 2018. Omvendt går der flere penge til længerevarende botilbud til personer med særlige sociale problemer i 2021 sammenlignet med 2018. Tallene fremgår af tabel 4:
Kontakt
