Forbedring af indkomst for pensionistgrupper burde også gælde resterende overførselsindkomster

P.b.a afskaffelsen af satspuljen vil regeringen med nyt lovforslag om bl.a. forhøjelse af satser for folkepension og forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspensionister forbedre indkomstgrundlaget for pensionistgrupper.

Høringssvar

Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Forhøjelse af satser for folkepension, forhøjelse af fradragsbeløb for folke- og førtidspension og forhøjelse af fradragsbeløb for ægtefælles eller samlevers indkomst)

Rådet takker for høringen. Rådet anerkender, at der med forslaget er tale om mindre forbedringer af indkomsten for pensionistgrupper i forskellige situationer, dog mener Rådet, at tilsvarende forbedringer også burde tilkomme de resterende grupper, som har bidraget til satspuljen.