Gode takter i regeringens beskæftigelsesreform

Høringssvar vedrørende lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af

Høringssvar vedrørende lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen af flere lovforslag, som udmønter forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Rådet har - med Rådets målgruppe for øje - følgende bemærkninger til lovforslagene:

Vedr. ændringer af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For det første finder Rådet, at lovforslagets sigte om, at individuelt tilpassede, koordinerede, sammenhængende indsatser skal træde i stedet for gentagen, meningsløs aktivering, er positivt og givtigt - ikke mindst for gruppen, som er i risiko for at blive opgivende overfor ’systemet’ med forøget risiko for langtidsledighed som følge. Det er blandt andet positivt, at reglen om, at kommunen ikke modtager refusion for blandt andet uddannelses- og kontanthjælp, hvis borgeren ikke påbegynder tilbuddet om en aktiv beskæftigelsesindsats rettidigt, ophæves permanent med lovforslaget (jf. punkt 2.8.). Hensynet til et tilbuds starttidspunkt bør aldrig veje tungere end hensynet til, at tilbuddet er dét, borgeren har mest brug for.

I forhold til forslaget om, at der udvikles et landsdækkende afklaringsværktøj samt et dialogværktøj (jf. punkt 2.9.2), som skal anvendes af jobcenteret – blandt andet i forhold til at kunne sætte tidligt ind over for ledige, der er i risiko for langtidsledighed – fremgår det af lovforslaget, at værktøjet skal udvikles i tæt samarbejde med kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Rådet opfordrer til, at det fremgår eksplicit af lovforslaget, at interessenter på området for socialt udsatte også bør inddrages i forbindelse med udviklingen af værktøjerne.

I forhold til forslaget om, at alle ledige personer, som skal være aktivt jobsøgende, løbende skal dokumentere deres jobsøgning digitalt via en jobblog ”Min Plan” (jf. 2.11.6) fremgår det af lovforslagets tekst, at der alene kan dispenseres herfra, hvis ledighedsydelsesmodtageren har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. For at undgå misforståelser eller en rigid fortolkning heraf mener Rådet, at det bør stå ’nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre relevante barrierer, herunder sociale’ eller en lignende tilføjelse. Mennesker med sociale problemstillinger kan have begrænset mulighed for at anvende og få adgang til pc og lignende.

Vedr. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Rådet finder, at det er positivt, at der med lovforslaget gøres op med unødigt bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen. Forslaget om at afskaffe reglerne om krav til jobcenterets organisering og opgaveplacering (jf. punkt 2.2.1.1.2) bevirker, at jobcentrene fremover kan varetage andre opgaver end dem, der hører under beskæftigelsesindsatsen. Det kan for eksempel være den sociale indsats. Dette finder Rådet positivt.

I forhold til beskæftigelsesrådet (jf. punkt 2.3.1) mener Rådet, at det bør skrives ind i lovforslaget, at sammensætningen af beskæftigelsesrådet ændres, således at de lokale udsatteråd får én repræsentant i beskæftigelsesrådet.

I forhold til de dele af lovforslaget, som vedrører rehabiliteringsteams m.v. fremgår det, at forslaget ikke indeholder ændringer heraf i forhold til udmøntningen af aftalen om førtidspensions- og fleksjobreformen, og Rådet henviser derfor til Rådets høringssvar herom.

flere lovforslag, som udmønter forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Rådet har - med Rådets målgruppe for øje - følgende bemærkninger til lovforslagene: Vedr. ændringer af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For det første finder Rådet, at lovforslagets sigte om, at individuelt tilpassede, koordinerede, sammenhængende indsatser skal træde i stedet for gentagen, meningsløs aktivering, er positivt og givtigt - ikke mindst for gruppen, som er i risiko for at blive opgivende overfor ’systemet’ med forøget risiko for langtidsledighed som følge. Det er blandt andet positivt, at reglen om, at kommunen ikke modtager refusion for blandt andet uddannelses- og kontanthjælp, hvis borgeren ikke påbegynder tilbuddet om en aktiv beskæftigelsesindsats rettidigt, ophæves permanent med lovforslaget (jf. punkt 2.8.). Hensynet til et tilbuds starttidspunkt bør aldrig veje tungere end hensynet til, at tilbuddet er dét, borgeren har mest brug for. I forhold til forslaget om, at der udvikles et landsdækkende afklaringsværktøj samt et dialogværktøj (jf. punkt 2.9.2), som skal anvendes af jobcenteret – blandt andet i forhold til at kunne sætte tidligt ind over for ledige, der er i risiko for langtidsledighed – fremgår det af lovforslaget, at værktøjet skal udvikles i tæt samarbejde med kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Rådet opfordrer til, at det fremgår eksplicit af lovforslaget, at interessenter på området for socialt udsatte også bør inddrages i forbindelse med udviklingen af værktøjerne. I forhold til forslaget om, at alle ledige personer, som skal være aktivt jobsøgende, løbende skal dokumentere deres jobsøgning digitalt via en jobblog ”Min Plan” (jf. 2.11.6) fremgår det af lovforslagets tekst, at der alene kan dispenseres herfra, hvis ledighedsydelsesmodtageren har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. For at undgå misforståelser eller en rigid fortolkning heraf mener Rådet, at det bør stå ’nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre relevante barrierer, herunder sociale’ eller en lignende tilføjelse. Mennesker med sociale problemstillinger kan have begrænset mulighed for at anvende og få adgang til pc og lignende. Vedr. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Rådet finder, at det er positivt, at der med lovforslaget gøres op med unødigt bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen. Forslaget om at afskaffe reglerne om krav til jobcenterets organisering og opgaveplacering (jf. punkt 2.2.1.1.2) bevirker, at jobcentrene fremover kan varetage andre opgaver end dem, der hører under beskæftigelsesindsatsen. Det kan for eksempel være den sociale indsats. Dette finder Rådet positivt. I forhold til beskæftigelsesrådet (jf. punkt 2.3.1) mener Rådet, at det bør skrives ind i lovforslaget, at sammensætningen af beskæftigelsesrådet ændres, således at de lokale udsatteråd får én repræsentant i beskæftigelsesrådet. I forhold til de dele af lovforslaget, som vedrører rehabiliteringsteams m.v. fremgår det, at forslaget ikke indeholder ændringer heraf i forhold til udmøntningen af aftalen om førtidspensions- og fleksjobreformen, og Rådet henviser derfor til Rådets høringssvar herom.