Nedsæt bindende politiske mål, der kan styrke psykiatrien

Kære politikere, opstil en række ambitiøse og bindende målsætninger for psykiatrien, som den nuværende og kommende regeringer er forpligtede til at indfri – ligesom med klimaloven, skriver Kira West.

Kvinde med briller samler puslespil ved et bord.
Debatindlæg

Af Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Udgivet i Altinget den 22. august 2022.

Skrækscenariet blandt brugere og fagpersoner i psykiatrien er den hurtige og overfladiske aftale, der hastes igennem inden det kommende folketingsvalg uden at løse de mange grundlæggende problemer på området. Og så vil vi næsten hellere være fri.

At lave og gennemføre en 10-årsplan for psykiatrien er en stor og kompliceret opgave, som går på tværs af flere ministerier og sektorer, målgrupper, uddannelser, forskningsområder og praksis.

Det ansvar skal politikerne tage på sig. Alle politikerne. På tværs af partier, blokke og valgperioder. Hele psykiatrien skal løftes med en langsigtet plan og bred politisk opbakning, og politikerne kan bruge deres egen klimalov som inspiration.

Lav en politisk rammeaftale – den kunne hedde: ”Aftale om bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser” inspireret af Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til 10-årsplanen, hvor der er gode forslag til mål og prioriteter.

I stedet for at lægge arm om, hvilke initiativer der er råd til nu og her, og hvor pengene skal komme fra, så opsæt en række bindende, ambitiøse mål for psykiatrien, som skal indfries og finansieres i de kommende 10 år – eller mere, hvis det er nødvendigt.

Det afgørende er, at målene har bred politisk opbakning, og at den til enhver tid siddende regering er forpligtet til at handle konkret på dem. Et nyt Psykiatriråd kan – på linje med Klimarådet - sikre, at der hvert år laves en faglig vurdering af, om det går den rette vej. Og Folketinget skal årligt vurdere, om den siddende regering har gjort tilstrækkeligt for at leve op til målsætningerne.

Vores psykiatri bløder, og det har alvorlige konsekvenser for tusindvis af mennesker i hele landet – ikke mindst for mennesker i socialt udsathed. 59 procent af mennesker i hjemløshed har en psykisk lidelse, 40.000 mennesker har samtidigt psykiske lidelser og et skadeligt forbrug af rusmidler, og 42 procent af mennesker i social udsathed har forsøgt at tage deres eget liv.

Vi skal have behandlingstilbud, som kan rumme og hjælpe socialt udsatte mennesker, så vi kommer underbehandlingen af mennesker i social udsathed til livs. Vi skal have styrket koordineringen mellem sociale indsatser som bostøtte, mentorhjælp og rusmiddelbehandling og den psykiatriske behandling.

Vi skal have en psykiatri, hvor de nødvendige strukturelle løsninger sikrer, at ingen i systemet giver slip på et menneske, før andre står klar til at tage over. Og hvor mennesker som noget naturligt deltager og har noget at skulle have sagt i deres egne behandlingsforløb.

Danmark er det land i OECD-samarbejdet, hvor flest mennesker med psykisk sygdom begår selvmord under indlæggelse. Lad os i stedet få en psykiatri i verdensklasse.

Det kan godt lade sig gøre. Se bare, hvordan kræftpakkerne har skabt kræftbehandling i verdensklasse.

Store komplicerede samfundsproblemer kræver gennemarbejdede, langsigtede og tværgående løsninger, som skabes med både de fagfolk, der skal udføre dem, og de borgere, der skal bruge dem.

Problemerne kan ikke løses med hurtige forhandlinger og nogle millioner kroner. Det var forståelsen bag klimaloven. Psykiatrien har brug for samme behandling.

Så kære politikere: I skal ikke høre et ondt ord fra os, hvis I laver en 10-årsplan inden valget uden at have fundet alle pengene og løsningerne. Men vi forventer, at I laver en bred, bindende og langsigtet aftale om ambitiøse mål for en psykiatri i verdensklasse. I har før vist, at I kan lave nyskabende og ambitiøse aftaler, der får Danmark i førertrøjen, og vi håber, I vil gøre det igen.