Sundhedssystemet er en forhindringsbane for socialt udsatte
De mest alvorlige benspænd for udsatte står i vejen for deres adgang til det hjælpesystem, der skal hjælpe dem ud af udsathed. De skal tænkes ind i reformer af sundheden og beskæftigelsesområdet, skriver Kira West og Jakob Bigum Lundberg i et fælles indlæg.
Af Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte, og Jakob Bigum Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer. Indlægget er bragt på Altinget.dk den 3. maj 2023.
Det er både alvorligt og forstærker social udsathed, når man forhindrer mennesker i at få adgang til deres penge, fordi kontantkasser og bankkonti lukkes. Det samme gælder, når systemet kræver, at man har evner, overskud og udstyr til at kommunikere med det offentlige gennem forskellige digitale platforme med et hav af systemer og adgangskoder.
Det er eksempler på åbenlyse benspænd, som gør livet endnu sværere for mennesker, der lever i hjemløshed, med rusmiddelafhængighed, psykiske lidelser og svære sociale problemer. Og egentlig burde det være en smal sag at rydde de benspænd af vejen.
Men målet er ikke alene at gøre livet mere tåleligt for socialt udsatte. Vi skal hjælpe dem ud af deres sociale udsathed, og det kræver, at vi også fjerner andre helt grundlæggende barrierer i deres møder med systemet.
Udsatte har dårligere helbred
Lad os bare starte med den markante ulighed i sundhed. Socialt udsatte dør i gennemsnit 17 år før resten af befolkningen. Det viser den seneste undersøgelse i SUSY Udsat-serien, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for Rådet for Socialt Udsatte.
På alle parametre har socialt udsatte et dårligere helbred end den øvrige befolkning, og alligevel går de kun lidt mere til egen læge end resten af danskerne. Det medfører, at de har et markant underforbrug af speciallæger, og at de i langt højere grad indlægges på hospitalerne – både i somatikken og psykiatrien – fordi deres sygdomme og lidelser ikke opdages og behandles i tide.
Vi andre tager adgangen til egen læge og sundhedsvæsnet for givet. Men i virkeligheden er systemet indrettet som en forhindringsbane for mange socialt udsatte mennesker.
Når man lever med komplekse sociale problemer, så ringer man ikke uden videre til lægen og bestiller en tid. Så møder man ikke altid op hos lægen som aftalt. Så er ens alvorlige problemer ikke løst med en 10 minutters konsultation. Så følger man ikke uden videre behandlingen.
Så fortsætter man i stedet sin kaotiske tilværelse, indtil ens tilstand er forværret i en grad, så den kræver en akut indsats og hospitalsindlæggelse.
Strukturreformer i sundhed og beskæftigelse
Politisk er der brug for, at den kommende strukturreform af sundhedsvæsnet gør op med den alvorlige ulighed i sundhed ved at skabe langt bedre adgang til og udbytte af behandlingen for socialt udsatte mennesker – i og på tværs af hospitaler, praktiserende læger og det kommunale sundhedssystem.
Det gælder også psykiatrien, hvor vi ser den samme alvorlige ulighed. Psykiatrireformen og sundhedsstrukturreformen skal tænkes sammen, så vi får et system, der kan give socialt udsatte mennesker en helhedsorienteret indsats, som tager hånd om både sundhedsmæssige, psykiske og sociale problemer i en sammenhæng.
Også den kommende reform af beskæftigelsessystemet er en oplagt mulighed for at gøre op med nogle af de systemiske barrierer. Størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne er ikke jobparate, men aktivitetsparate med andre problemer end ledighed - ofte alvorlige problemer som rusmiddelafhængighed, psykiske lidelser, dårligt helbred og fattigdom. Alligevel bruges der alt for mange ressourcer på at afklare dem, rådighedstjekke dem, arbejdstræne dem og sanktionere dem.
Regeringens varslede reform af beskæftigelsesindsatsen og en bedre indsats for de mest udsatte skal sikre, at pengene i stedet bruges på at afhjælpe den enkeltes sociale og sundhedsmæssige problemer og på et beskæftigelsesfokus, som giver mening for den enkelte.
Helhedsorienterede indsatser
Det er muligt at løfte mennesker ud af social udsathed. Det ser vi eksempelvis på hjemløseområdet, hvor nogle kommuner er gået foran og har implementeret Housing First med brug af de specialiserede bostøttemetoder, der giver mennesker i hjemløshed med komplekse sociale problemer en helhedsorienteret indsats. I disse kommuner er hjemløsheden nedbragt med 30-50 procent på få år, og mange er hjulpet ud af den svære udsathed.
Når hjemløsereformen inden længe – forhåbentlig – vedtages i Folketinget, får vi de specialiserede støttemetoder ind i serviceloven. Lad os bruge det som afsæt til at give alle mennesker med behov ret til en god, helhedsorienteret indsats. Og lad os bruge de mange reformer på social- og sundhedsområdet til at få gjort op med de systemiske barrierer, som i dag står i vejen.
